• Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub

Log ind



Om klubben Udskriv

Velkommen i Han Herreds Hestesportsklub

HOVEDSPONSOR I HHH ER SPAREKASSEN HIMMERLAND.


Du og din hest bydes velkommen i Han Herreds Hestesportsklub (HHH) - en klub med mange aktiviteter på alle niveauer.

Vores rideklub, HHH, har til huse på Vesterstrand Ridecenter ved Gøttrup Strand. Ridecentret er en selvejende institution, som har valgt en bestyrelse på tre medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling i marts måned. Da institutionen er selvejende, har ingen forening eller personer andel i institutionens formue eller eventuelt overskud. Bestyrelsen er ligeledes ulønnet.

Han Herreds Hestesportsklub blev stiftet den 19. marts 1979 og er den tidligere Fjerritslev Kommunes eneste rideklub med ca. 150 medlemmer. Klubben er medlem af Dansk Ride Forbund. Vesterstrand Ridecenter drives som en selvejende institution, og har på ridecentret opstaldet ca. 35 heste. Vi råder over en ridehal med tilskuerpladser med banemålene 20 x 40 m, 3 udendørs dressurbaner (20 x 60 m) samt en 50 x 60 m springbane med græs.

Desuden er her to udendørs dressurbaner og en opvarmningsbane til dressur. Han Herreds Hestesportsklub ligger i et område med mulighed for at ride på markveje og grusveje samt at ride til fjorden. Rideklubbens formål er, at fremme interessen for ridesport og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i hestens brug og pleje Året rundt foregår der en lang række aktiviteter, som vi er sikre på også kan være til glæde for dig og din hest. Her er også en del stævneaktivitet ligesom klubbens ryttere deltager i en række stævner udenfor klubben. Der afholdes klub-, begynder- og elevstævner i vintersæsonen, mens der i løbet af foråret afholdes et stort udvidet klubstævne med deltagelse af i alt 12 omkringliggende rideklubber.

Traditionen tro slutter vi udendørssæsonen af med klubmesterskaberne i dressur og springning. At vinde et klubmesterskab er en stor ære for de mange ryttere, som dagligt træner med deres heste og ponyer på baner og i ridehallen på Vesterstrand Ridecenter. Hvad enten du foretrækker konkurrence- eller motionsridning, vil der altid være en af rideklubbens aktiviteter, der er af interesse for dig. Og husk endelig at der står "hyggeligt samvær" på programmet hver dag. Ridecentret har en rytterstue med cafeteria, hvor der er mulighed for at lave the og kaffe. Her er altid hyggesnak efter ridetimerne.

HHH tilbyder sine medlemmer god og kvalificeret undervisning ved eksamineret berider Laura Vejlby Riis samt en række rutinerede undervisere. Den daglige undervisning er niveaudelt, så der er mulighed for at deltage på hold, der passer til hestens og rytterens uddannelsesniveau. Denne undervisning varetages af ekstern berider (6 års uddannelse) samt en række øvede ryttere med mange års erfaring. Der er desuden tilbud om at deltage i kurser i springning/dressur med en inviteret ekstern instruktør. Vi har i øjeblikket ryttere, der gør sig gældende ved distriktsstævner og distriktsmesterskaber, samt enkelte ryttere på vej mod landsstævner.

Ved årets julefrokost i december uddeles championatspokaler i dressur og springning for både heste og ponyer. Derudover uddeles en pokal til "Årets Klubmedlem". Denne ære tilfalder en person, udvalgt af de øvrige medlemmer, som enten sportsligt, socialt eller på anden måde har ydet en stor indsats for klubben.


Medlem af Dansk Rideforbund

 

Statistik

Indholdsvisningshits : 597660
RocketTheme Joomla Templates