• Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub

Log ind



Ridelejr Udskriv

alt

HHH har siden 1991 holdt ridelejr hvert år, som en god afslutning på sæsonen. Ridelejren er et tilbud til alle klubbens elever, hvor de fra søndag formiddag til torsdag aften slår lejr på rideskolen i form af telte, campingvogne eller hestetrailere. Der er også mulighed for at sove i rytterstuen sammen med en voksen.

De sidste år har der været en "Ridelejr B", for de mindre ryttere, som strækker sig over onsdag og torsdag. Derudover også en "Ridelejr C", som er de som har lyst til en uge i hestens tegn, dog uden den daglige ridning.

Der er ridning 1-2 gange dagligt, og ud over dressur og spring, er der ponygames, besindighed, terrænture eller hvad vi ellers kan finde  på.

Desuden er der hver dag planlagt underholdning uden heste, hvor størstedelen altid deltager.

Undervisningen og aktiviteterne  varetages af klubbens undervisere eller andre frivillige medlemmer af klubben, samtidig med at forældrene står for madlavning, rengøring, nattevagter osv.

I løbet af ugen er der en udflugt til badeland, samt opvisning, foredrag eller andet af en "hemmelig gæst", hvor også forældre og andre interesserede er velkomne til at deltage. I 2010 havde vi eksempelvis besøg af et hold fra Tørring Voltige, som lavede en flot opvisning, hvorefter børnene kunne få lov at komme op og prøve den store hest, og i 2011 var vi på Vilhelmsborg og se DM i Pony-games.

For alle er ridelejren en stor mulighed for at lære hestene bedre at kende, og prøve hvad det vil sige at have en hest, i forhold til den ugentlige undervisning. I løbet af ugen skal børnene selv lukke ”deres” hest ud om aftenen og ind igen om morgenen. De skal hver dag muge ud i boksen, sørge for vand til hesten og lære hvordan man tilpasser og vedligeholder udstyr mm.

Vi er ikke kun glade for at se hvordan børnene udvikler sig og lærer af hinanden, men også hvordan de får nye kammerater og venner, på tværs af hold, alder og niveau.

 

Senest opdateret: Torsdag, 14. Juli 2011 12:27
 

Statistik

Indholdsvisningshits : 597665
RocketTheme Joomla Templates