• Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub
  • Han Herreds Hestesportsklub

Log ind



Hvad er pony games? Udskriv

Ponygames - som det beskrives på rideforbundets hjemmeside:

Pony Games er en aktivitet hvor hele klubben kan samles om noget fælles. En disciplin som giver klubbens underviser nye udfordringer, og giver mulighed for større fælleskab og samarbejde. Samtidig er ponygames et godt alternativ til den almindelige undervisning, idet rytteren får trænet sin motorik og balance.

Ponygames er en holddisciplin, hvor der rides forskellige former for stafetlege. Ponygames er let at starte op, da den kræver et minimum af udstyr, og det alt sammen er noget som klubben let selv kan samle sammen.

Mange klubber oplever - efter at have startet ponygames op i klubben- at klubbens medlemmer flokkes om at være med. Sagt på en anden måde er ponygames med til at skabe liv i klubben.  

Pony Games i HHH

I Han Herreds Hestesportsklub forsøger vi at integrere øvelser fra ponygames og agility i den daglige undervisning ligesom vi ofte udbyder det som en weekendaktivitet. Der er altid bred opbakning omkring det. Også på ridelejren er det en fast del af programmet at træne besindighed, ponygames og agility. Det er nemlig godt for både hest og rytter ;o)

Derfor har vi også gennem de sidste år forsøgt at finde midler til at købe mere og mere udstyr til legene. Og vi er efterhånden ved at have et bredt udvalg af lege til rådighed. Ponygames udstyr er noget af det, vi samler penge ind til gennem salg af lodsedler, julekort samt indsamling af karatmærker.

 

Senest opdateret: Fredag, 05. november 2010 08:59
 

Statistik

Indholdsvisningshits : 578534
RocketTheme Joomla Templates